Den danske dyrevelfærd

juli 22, 2013 Skrevet af Admin

Min første post skal handle om noget, som står mit hjerte ganske nær: Dyr.

I modsætning til mennesker er dyr sårbare og forsvarsløse, og derfor er det endnu vigtigere at behandle dem godt. I den tredje verden bliver dyr mishandlet hver dag, og vi er alle næsten vant til at se de grusomme billeder af dansende bjørne og hunde der har været udsat for vold. Dette er en alvorlig problematik, og det er vigtigt at der gøres noget for at stoppe denne mishandling. Det der går mig mest på er dog, hvor slemt dyr behandles herhjemme i Danmark, hvor vi ellers på alle måder har ressourcerne til at give dyrene væsentligt bedre forhold.

Det mest oplagte eksempel på dyremishandling i Danmark er burhøns. Hønsene går så tæt at de hverken kan gå eller løbe, eller bare strække deres vinger, der kan være op til 13 høns pr. kvadratmeter, og mange af hønsene ser aldrig dagslys. Hønsene bliver skøre af disse vilkår, så for at de ikke skal hakke hinanden til blods bliver deres skarpe næb trimmet. Lad være at købe buræg!

Skrabeæg er bedre, men stadig ikke gode, så Dyrenes Beskyttelse anbefaler at man køber frilandsæg, biodynamiske æg eller økologiske æg, for her er kravenes til dyrenes forhold humane. Jeg kan godt forstå at man som studererne ikke vil betale et månedligt beløb til dyrevelfærdsorganisationerne, men det at købe æg fra glade høns er en lille ændring i dine vaner, som kan betyde meget i det store hele. Og ja, økologiske æg er dyrere, men så må man spise et enkelt æg mindre om ugen. Basta.

 

burhoens_1